Udskriv
 
Mail til Byforeningens formand Keld Olsen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 

Espergærde Byforening finder det positivt, at Helsingør kommune har besluttet at fastlægge en Bosætnings- og Boligpolitik. Det er positivt, at der sættes en ramme om fremtidig udvikling.

Det er rigtig positivt, at man vil sætte generelle rammer overfor kommende bygherrer og til glæde for kommunens borgere, som så måske i højere grad kan fæste lid til de vedtagne planer på alle niveauer. Det vil også mindske arbejdsmængden for både planforvaltning og politikere, at der ikke skal være forhandlinger om alle forhold med bygherrer, der ønsker at nybygge. Espergærde Byforening mener, at det er et selvstændigt mål at have planer, der holder.

Der bør også helt generelt fokuseres på at forudse fremtiden og udviklingen. En harmonisk befolkningsudvikling er helt afgørende for at få mere jævnt udviklede borgersammen–sætninger; herved minimeres også kontinuerlig og bekostelig åbning/lukning af daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, ældreboliger, plejehjem osv.

Forslag: Det gøres til et selvstændigt mål at opnå en harmonisk befolkningsudvikling.

--

Espergærde Byforening sætter til gengæld spørgsmålstegn ved politikkens budskab om en fortætning af beboede områder. Der er ikke behov for en fortætning af Espergærde. 

I Espergærde øst for Kystbanen bør der snarest muligt udarbejdes en bevarende lokalplan. Det samme gælder Den gamle Mørdrup landsby. Den hvide By inkl. Rugmarken forsøgte man at tage et område af med store beboerprotester til følge. Pigevejskvarteret, Tibberup og villakvarteret ml. Hovvej og Kofoeds Anchers Vej er udbygget. De nyere bebyggelser ved Grydemosen er på plads.

En fortætning midt i et etableret beboelsesområde stjæler byens åndehuller, og giver kun utilfredse borgere; Esperhave som et negativt eksempel. 

Espergærdes borgere er skarpt imod, at man gnaver sig ind på de grønne pletter, der er tilbage i Espergærde (fx yderligere byggeri i Den hvide By). Det samme gælder en udbygning, der inddrager mere af vores omgivende natur til beboelsesområder, som fx. Rolighedsmoserne ved Kelleris eller Højvangen.

Tilbage har vi stort set kun det tidligere industrikvarter. Her er man ved at bygge den første halvdel højere og tættere, end borgerne i Espergærde ønsker. Den anden halvdel bør reserveres til etablering af arbejdspladser, så Espergærde i højere grad kan opfylde måletom balance mellem arbejdsliv og fritid. Det vil i denne sammenhæng sige, at der er arbejdspladser nærmere beboelsen.

Forslag: Det besluttes, hvor i kommunen, der kan fortættes. Det fastslås, at der ikke bør ske fortætning i Espergærde.

--

Espergærde Byforening støtter politikkens formål om miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Men også den sociale bæredygtighed finde Byforeningen meget vigtig. Ingen beboere har ønske om at leve i en ghetto, heller ikke en rigmandsghetto. Byforeningen kan i den grad støtte op om social ansvarlighed, blandet beboersammensætning, understøttelse af fællesskaber og gode mødesteder.

 

--

Bemærkninger til de enkelte afsnit:

Ad 1. Mangfoldige Byområder.

Byforeningen er enig i det skrevne. Men vi skal også sikre, at boligområder ikke fysisk lukker sig om sig selv, fx. ved at gennemgående stier lukkes, som det er sket flere steder i Espergærde. Pigevejskvarterets Nirvanastien og adgangsvejene hertil er et godt eksempel på den ønskede åbne stier.

Forslag: Det fastslås i politikken, at boligområder bør være åbne for gennemgang og ikke lukke sig om sig selv.

Det er næppe tilstrækkeligt, at der er strategier for henholdsvis placering og udvikling af almene boliger, og for placering af senioregnede boliger. Boligsammensætningen bør blandes endnu mere, så der fx er almene boliger blandt øvrige boliger, osv. 

Forslag: Det fastslås, at boligformerne skal blandes.

 

Ad 2. Kulturværdier og arkitektonisk kvalitet

Vi skal også fastholde planlægningen. 

Forslag: Det bør fastslås, at der snarest laves bevarende lokalplaner, fx i ”Det gamle Espergærde”.

Vi skal inddrage borgerne. Der skal ikke kun være de lovpligtige nabohøringer, men inddragelse af borgerne i nærområdet både i idéfasen og i planlægningsfasen. For menigmand kan det være vanskeligt at se konsekvenserne af et planlagt byggeri før det er beskrevet og vist med fx 3D modeller. Espergærde Byforening er gerne aktiv i vores lokalområde. Borgerindflydelse skal tages alvorligt, og beslutninger må hverken formelt eller reelt være taget før borgerne inddrages.

Forslag: Det fastslås, at også vurderingen af, hvad der er kulturværdier og arkitektonisk kvalitet indgår i borgerinddragelsen. 

 

Ad 3.Naturværdier og klima.

Bemærkningen om gode forhold for cyklister er for uambitiøs, navnlig i betragtning af, at kommunen gennem snart mange år i hvert fald formelt set har haft en forbedring af cyklisternes forhold som en prioritet.

Forslag: Formuleringen om cyklister bør skærpes. Der bør være forbedrede forhold og prioritering af cykeltrafik om nødvendigt på bekostning af biltrafik.

Bemærkningen om udlægning af erstatningsnatur er reelt indholdsløs. For det er formentlig kun et område, der allerede er natur, som man vil gøre til ”erstatningsnatur”.

Forslag: Det fastslås, at ”erstatningsnatur” findes på områder, hvor der ikke allerede er sikret.

Stinettet skal også etableres og vedligeholdes i byområder.

Forslag: Det indskrives, at stinettet i beboede områder opprioriteres.

 

Ad 4. Den tætte by

Espergærde er ikke et "tæt-område".

Politikken bygger på, at seniorer vil flytte i mindre boliger, så større familier kan overtage seniorernes boliger. Er denne bevægelse en myte?

Forslag: Der angives, at der skal stilles krav om vurdering af skygge og indbliksgener ved nybyggeri. Her bør tilføjes. "og vurdering af udsigtsbegrænsninger".,

 

Ad 5. Lokalområdernes identitet og kvalitet

Ingen bemærkninger.

Helt generelt savnes, at det erkendes, at der skal stilles endog meget håndfaste krav til bygherrerne. 

Forslag: Det indføjes flere relevante steder, at der stilles krav til bygherrer.

--

Baggrundsdata er utilstrækkelige til at opnå det formål, man beskriver. Man har kun sondret mellem +/- pensionister, enlige/par og +/- hjemmeboende børn. Med disse opdelinger vil det fx. ikke blive klart, at der er en underrepræsentation af unge i Espergærde, simpelthen, fordi det ikke er en del af målepunkterne. Det bliver derfor også umuligt at måle, om man har opnået de ønskede resultater.

Forslag: Baggrundsdata opdateres, så der også måles på fx aldersgrupper 18-25-årige, 26-40-årige, 40-55 årige og 55-70 årige.  

Der er også stor forskel på de forskellige områder i kommunen. Man kan opdele i Helsingør centrum, opland, Espergærde, de mindre bysamfund og landområderne. 

 

Forslag: Baggrundsdata opdateres, så der måles på forskellige steder i kommunen og ikke blot kommunen som helhed.

Processen bør kommunen måske være mindre stolt af. Det har været positivt, at man er startet med et dialogmøde og har søgt at uddrage borgernes ønsker og sammenholdt det med fagligheden, som findes i kommunens planafdeling. Men det havde været ønskeligt med en egentlig kommunal debat om den halvfærdige Bosætnings- og boligpolitik, og ikke blot en seks ugers høring, hvor formentlig kun få borgere reagerer. På den anden side må det anerkendes, at det kan være ganske vanskeligt at aktivere kommunens borgere, når der udarbejdes så mange planer. Den faktiske overholdelse af de lagte planer ufortalt.

Espergærde Byforening anser det for ganske ambitiøst at sikre, at Bosætnings- og boligpolitikken spille sammen med den øvrige planlægning.

 

 

 

 

 

Espergærde Byforening er tilhænger af kommuneplaner, der holder. Vi trænger til en trafikplan for Espergærde og en bevarende lokalplan for ”det gamle Espergærde” mellem Kystbanen og havnen. Espergærde Byforening mener ikke, der er behov for at udbygge Espergærde mere, end der allerede er planer for. Espergærde Byforening er optaget af, at vi værner om byens centrum, Espergærdecentret, og af at kulturlivet prioriteres.

 

Det er den korte udgave af Espergærde Byforenings svar på Helsingør kommunes høring om ny kommuneplan, som ellers kun indeholder få, men vigtige ændringsforslag.

 

Det lyder måske lidt kedeligt, men det vigtigste er, at vi har planer, der holder. Hvis det havde været tilfældet, havde vi have undgået nogle af de uheldige byggesager, som Espergærde har været udsat for de seneste år. Man ville fx have holdt sig til to etager og en bebyggelsesprocent på 40 og ikke 60-80, som ellers synes at være på vej i Espergærdes industrikvarter.

 

Trafikken er et stadig større problem, og med forventeligt 2-3000 flere borgere de kommende år, er behovet for en sammenhængende trafikplan mere aktuel end nogensinde.

 

Kommuneplanen indeholder forslag om at tillade opførelse af ekstra huse på de største parcelhusgrunde. Det fører til mærkelige og dårlige løsninger. I ”det gamle Espergærde” er det ekstra problem, at man risikerer at ødelægge hele områdets karakter, hvis man da ikke først vedtager en bevarende lokalplan, så ny bebyggelse kun må opføres, hvis det falder naturligt ind i områdets karakter. Et trist eksempel er den hvide klods, der er opført på Strandvejen tæt op ad kirken og med et stråtækt hus som nabo til den anden side.

 

Espergærdecenteret er og bliver Espergærdes levende centrum. For Helsingør by er det gågaderne, som gør byen levende. Derfor skal vi ikke udvide Prøvestencenteret eller give mulighed for større forretninger i Espergærdecenteret.

Der er rigelig med dagligvareforretninger. På landsplan nok til at dække behovet for 18 mill. mennesker. Udvidelser eller etablering af nye forretninger kan kun ske på bekostning af, at andre forretninger bliver nødlidende.

 

Hillerød har valgt at have større områder med detailforretninger. Med udvidelse af Prøvestenscenteret er der lagt op til flere større detailforretninger. Men tag ikke fejl, detailforretningerne tager også betydelige markedsandele ikke mindst fra de specialforretninger, som er med til at fylde Helsingør centrum og Espergærdecentret

 

Espergærde Byforening synes, at vi skal værne om Espergærdecenteret. I Humlebæk og i Nivå har udviklingen været mindre gunstig.

For at overholde lovkrav om udarbejdelse af en kommuneplan, har kommunen måtte lave en fornyet kommuneplan, som ellers skulle bygges på den Planstrategi, som skal vedtages til efteråret. I mellemtiden er man ved at beslutte en By- og bosætningspolitik. Efter sommerferien kommer en cykelpolitik, og så arbejder man med en borgerinddragelsespolitik.

 

Espergærde Byforening forholder sig naturligvis til alle planforslag. Men det vigtigste er nu alligevel, at man kan stole på, at planerne holder.

 

 

 

 


Hvad betyder Espergærdes problemer for dit kryds
Hvem stemmer du på den 5. juni?
Hvad mener din lokale folketingskandidat?
 
Borgerinddragelse
I Espergærde har vi i sandhed haft behov for, at vores byrådspolitikere
ville inddrage borgerne i beslutningerne.
En ting er at lytte. Noget andet er, at lade de borgere, som påvirkes
af en beslutning, være medbestemmende.

Spørgsmål til din folketingskandidat:
Hvad synes din folketingskandidat om borgerinddragelse?
Vil din folketingskandidat tilsidesætte sin egen holdning - til fordel for
lokale interesser?

Beskyttelse af vores grønne områder
Espergærde er omgivet af natur.
Kommunen har besluttet ved Kelleris at dispensere fra reglen om, at der
ikke må bygges 300 meter fra en skov.
Ved bebyggelse af Espergærdes industrikvarter planlægger kommunen
at bygge et mindre stykke ned i Rolighedsmoserne.

Spørgsmål til din folketingskandidat:
Hvordan stiller din kandidat sig til beskyttelse af naturen?
Hvordan stiller din kandidat sig til fredning af Rolighedsmoserne?
Hvordan stiller din kandidat sig til at sikre Danmarks Naturfredningsforenings
mulighed for fortsat at stille forslag om fredning?

Kystbanen
Med alle de mange nye boligbyggerier i Espergærde vil der i Espergærde
blive 2-3.000 flere indbyggere. Det bliver stadig vigtigere, at Kystbanen
fungerer upåklageligt.

Spørgsmål til din folketingskandidat:
Hvad vil din kandidat gøre for at Kystbanen fungerer bedre?
 
HH-forbindelsen
Det senest præsenterede projekt indeholder en jernbaneforbindelse
mellem Helsingør og Helsingborg og en motorvejstunnel fra Mørdrupvej,
under Egebæksvang og forbundet syd for Helsingborg.
Ved Helsingør er Øresund meget dyb, og en forbindelse fra Helsingør
skal derfor gå 70 meter under jorden.
Rejsende fra Helsingør St. skal stå på toget 70 meter nede.
Togforbindelsen skal dykke fra Espergærde Station.

Spørgsmål til din folketingskandidat:
Er det realistisk, at der laves en togforbindelse via Helsingør?
Hvad vil konsekvenserne være, hvis der ikke er togforbindelse,
men kun tunnel til biler/lastbiler?
Hvad betyder det for Helsingør kommune,
at bilerne vil køre udenom Helsingør?
Hvad sker der med færgerne, hvis der ikke er biler at transportere?
Hvad betyder etableringsfasen for Espergærde?

Spørgsmål til din folketingskandidat:
Så hvordan stiller din kandidat sig til en fast HH-forbindelse?
 
Støjdæmpning af motorvejen og fra biltrafikken i øvrigt
 
Støj synes at blive vores næste velfærdsproblem.
Den største støjkilde i Espergærde er støj fra vejene. Folketinget
bestemmer over motorvejene.

Spørgsmål til din folketingskandidat:
Hvad vil din kandidat gøre for at få sænket støjen fra motorvejen?
Hvad vil din kandidat gøre for at få dæmpet støjen fra biltrafikken?
 
 
 

Referat af Borgermødet om kommuneplanen 6. maj på Espergærde Bibliotek

1. Formand for Espergærde Byforening Keld Olsen, bød velkommen til
borgermødet om Kommuneplanforslaget - indkaldt af Espergærde Byforening.
Tilstede var inviterede politikere;
Udvalgsformand Chr. Holm Donatzky, Jan Bertram, Konservative og Claus
Chistoffersen Socialdemokratiet, samt Mette Lene Jensen, Venstre
Derudover ca. 100 tilhørere.
 
2. Hvad er en Kommuneplan og hvorfor en revision nu:
Chr. H. Donatzky
forklarede om Kommuneplan og revision af Kommuneplan og Planstrategi.
CHD oplyste nærmere om de aktuelle planer og at fristen for indsendelse af høringssvar
til Kommunen senest den 2. juni 2019, samt at der er åbent hus den 20. maj kl. 14 – 18
i Rådhusets anneks i St. Annagade 5 C bag Rådhuset.
 
Fra Salen blev der spurgt til bl.a flg.:
Udvikling i Tikøb og ønske om nyt og varieret byggeri?
Espergærde Idrætshal og om evt. nedrivning?
Planerne om Ring 5?
Ophold for de mange kommende borgere lokalt?
Der blev efterlyst en konkret model af området for Espergærde Vest?
Lokalplan for det gamle Espergærde?
H-H forbindelsen og arealudlæg dertil?
Etagehøjder i kommende byggeri i Industriområdet Hovvej Vest?
Kommende kapacitet på P-pladser ved Stationen, i EC og i Havnen?
Forholdene for de unge og for børnefamilier?
Forholdene for pendlere, for cyklister og spørgsmål til infrastruktur generelt?
Ungdomsskolens fremtid og lokalitet?
Butiksudvidelser i Prøvestenscentret?alternative boligformer, bo-
fællesskaber, ældre, boliger. boliger for unge, psykisk syge, unge hjemløse- etc.?
Hvorfor Espergærde skal vokse og vil borgene have en tæt by?
En mulig fordobling af butiksarealet i Prøvestenscentret?
Der er foreslået 2 lokale cykelhovedstier- skal der være andre/flere?
Planen om, at udvikle ”særligt sårbare områder” – giver det grobund for ”salamimetoden”?
Er der kapacitet på børneinstitutioner, plejehjem og skoler til til fremtidige boligudvikling?
Kulturen/kulturudbuddet - kan Espergærde Bibliotek udvikles til et Byens hus?
Flere arbejdspladser lokalt?
Grønne oaser/åndehuller i lokalområdet?
Flere legepladser?
Udvikling af Espergærde Havn?
 
Efter pausen svarede politikerne, men de opfordrede kraftigt til, at alle indsendte deres
spørgsmål til politikerne m.h.p., konkrete svar.
Men det blev besvaret, at en udviklingsplan for Tikøb er med i Kommuneplanen.
Ang. Espergærde Idrætshal, er der ikke planer om nedrivning.
Der er konstateret skoler nok med den kommende udbygning i Espergærde.
Espergærde Havn er privat, hvorfor spørgsmål om udvikling, forskønnelse etc. må rettes til ejerne.
Ungdomsskolen skal på Tipperupskolen.
Ang. de truede nærbutikker bl.a. i EC opfordrede politikerne til, at man bruger dem!
Rolighedsmoserne forslås fastholdt som grøn kile, udtalte Claus Christoffersen.
Politikerne forklarede om hvorfor, der politisk er ønske om en markant udbygning af boliger.
Ligeledes forklarede politikerne, om hvad Kommunen må og ikke må m.h.t. at bygge
bo-fællesskaber og udlejningsboliger
Der blev forklaret om LAR krav ved nye bebyggelser.
Der blev forklaret uddybet lidt om klimakrav og om bioversitet.
Der blev forklaret lidt om ønske om krav til variation ved boligudvikling.
 
De sidste 15-20 min. blev helliget debat om Industriområdet Hovvej Vest:
Der blev orienteret om, at etageantallet mod Hovvej m.v. nu er sat én etage ned og at
Codan-Steritex grunden nu udlægges til rækkehuse i 2-3 etager – og at der
ikke planlægges høje etageboliger op til Rolighedsmoserne, hvor de 2
nærmeste områder til Rolighedsmoserne, udlægges til hhv. børneinst. og plejehjem
- og at et revideret lokalplanforslag nu udsendes i 4 ugers høring.
Dette skyldes givetvis den store lokale kritik af lokalplanforslaget og herunder
Espergærde Byforenings arbejde og aktion på Hovvej for nogle uger siden.
 
Keld Olsen sluttede af med at takke deltagerne og med at minde om det kommende
Folketingsvalg – og at spørge sin folketingskandidat om overordnede emner,
der vil kunne influere på lokale forhold.
K.O. oplyste om kommende Store Stranddag i Kommunen.
K.O oplyste om kommende medlemsarrangementer i Byforeningen;
Byvandring i Industriområdet – og ”Byvandring”i Rolighedsmoserne.
 
Referat udarbejdet af Peter M. Frederiksen
 
 
 

 

Boligbyggeri i industrikvarteret

825 boliger i Espergærde
- højere end i Helsingør centrum?
 
                                                                     

Espergærde Byforening arbejde lige nu for, at vores byrådspolitikere bliver fuldt oplyst om det, de vedtager om Espergærde industrikvarter.
Der ligger forslag om, at der skal bygges op til 825 boliger i industrikvarteret. Efter forslaget kan bebyggelsesprocenten være 70-80%. Det er dobbelt så mange boliger, som der ellers ville kunne bygges andre steder i Espergærde. Efter forslaget kan der bygges i op til 18 meters højde og i 5 etager. Så højt kan der ellers kun bygges i storbyer. End ikke i Helsingør centrum bygges højere end 4 etager. Og Espergærde er ikke en storby.
Hvorfor skal der bygges så intensivt?
Forklaringen har hidtil været, at Helsingør kommune har en plan om, at der skal være kommet yderligere 800 familier til Helsingør inden udgangen af år 2020. Helsingør Dagblad kunne i fredags skrive, at man med 631 nye familier indtil 2018 nu næsten har nået målet. Og med de mange byggerier i Espergærde, har man allerede før boligplanerne i industrikvarteret ved overopfyldt kommunens målsætning. Det gælder Esperhave, hvorfra man kan kikke ind ad vinduerne til de nærmeste naboer. Nørremarken, hvor nogle terrasser ligger en meter fra fortovet. Mørdrupvej, hvor man måtte ændre kommuneplanen undervejs for at kunne bygge i tre etager. Nørremarken/Kløvermarken hvor Byplanudvalget har dispenseret mht parkeringspladserne. Og endelig 190 boliger indenfor skovgrænsen i Kelleris, et byggeri som Espergærdes borgere protesterede kraftigt mod. Der er altså ingen grund til, at der også skal bygge ekstra intensivt i Espergærdes industrikvarter. 
Selv et meget tæt byggeri kan være attraktivt, når det er nyt og vedligeholdelsesfrit. Men i løbet af 10-20 år kan det vise sig, at den ringe plads til børn, hundeluftning, fælles grillstegning og alt andet end parkeringspladser udvikler industrikvarteret til det rene slum. 
På Byplanudvalgets møde på onsdag skal byrådets udvalgsmedlemmer tage stilling til Espergærde industrikvarter på ny. Forvaltningen indstiller at udvalget beslutter en ny høring med udgangspunkt i de mange kvalificerede borgerindsigelser. Fra Espergærde Byforenings side skal der lyde en opfordring til at udvalget indskrænker byggeriernes intensitet, før det sendes i fornyet høring. 
Med en høring bør der følge en model over hele det planlagte bebyggelsesforslag  med eksisterende bebyggelser og terrænforhold; det vil være mere ærligt overfor borgerne.

 

NB! Husk at betale kontingent - Meld dig ind i Espergærde Byforening - se mere på: BLIV MEDLEM AF ESPERGÆRDE BYFORENING

 

APRILSNAR: 

 

Byrådet har været meget stille med planerne, men nu løftes sløret. Espergærde Byforening har erfaret, at en investor fra Dubai vil bygge en ny stor ø ud for Espergærde.

 

 

 

 Investorgruppen, som ønsker at være anonym, vil brug 10 mia. US $ og vil udnytte de nye muligheder, som den danske regeringen åbner for at bygge øer i havet. De kan med statens velsignelse udnyttes til attraktive byområder, havneanlæg og turisme. København har allerede fået godkendt planerne for Lynetteholmen, og resten af Danmark skal selvfølgelig også have muligheden. Helsingørs potentialer er store, siger vores regering.

 

Øen kommer ikke til at koste kommunekassen en krone. Den skabes ved deponering af jord fra store anlægsprojekter på land - og senere sælges der attraktive byggegrunde til høje priser. Investoren er seriøs, med imponerende referencer fra lignede projekter i Danmarks ferieparadis Dubai. Et samarbejde med Dubai, som er førende mht. til etablering af kunstige øer, rummer så spændende perspektiver, at Byrådet må rette stor opmærksomhed mod projektet. Der er kommet en invitation til et besøg i Dubai. Et besøg der også vil være uden udgift for kommunen. 

 

 Byrådet er begejstret for planen. Den åbner for private investeringer, som understøtter byrådets vision om Helsingør som Nordeuropas førende ‘Cruise Destination’, ‘Home Port’ og mest attraktive bosætningssted. På øen kan der bygges 2000 - 5000 boliger, 3 hoteller, konferencecenter og store erhvervsdomiciler - alle med havudsigt og udsigt til UNESCO-verdensarven Kronborg. Tun, marsvin og sæler vil boltre sig i havet omkring øen. Der anlægges en Cruise Terminal med plads til samtidigt anløb af tre af verdens største krydstogtsskib. Det vil i sommermånederne bringe 15.000 pengestærke turister til byen - hver dag. På øen er der også plads til en ny erhvervshavn, så flis kan komme bæredygtigt til byen. 

 

 Og der er også tænkt på det eventyrlige - som vil understøtte at Helsingør bliver verdenskendt. Investoren tilbyder nemlig at bygge et sommerslot for kongehuset. Der er også planer om at flytte Den Lille Havfrue til den nye ø. Hun får en plads på en vandtrappe foran sommerslottet. Arvingerne efter billedhuggeren Edvard Eriksen har allerede sagt god for de spændende planer. Kun de kan give tilladelse til en flytning. Det vil blive så dejligt - som H.C. Andersen så smukt har beskrevet det, i sit eventyr om Den Lille Havfrue.

 

 Perspektiverne for kommunen er som et eventyr. Projektet er parat til at betale for en højklasset vejforbindelse fra motorvejen, lagt i tunnel under Egebæksvang, så ingen generes. Vejen til øen kan fortsættes til Sverige, og bygges måske af den svenske stat. Øen lægges så langt fra land, at udsigt fra Strandvejen bliver endnu bedre. Øen vil også klimasikre kysten ved Espergærde.

 

 Espergærde Byforening finder at projektet bestemt indeholder positive elementer. Måske vil det endda overflødiggøre kommunalbestyrelsens kontroversielle planer om at bebygge Kelleris!

 

 Men hvad skal den nye ø hedde? Skriv dit forslag på Byforeningens Facebook side. Vinderen kan rejse til Dubai - med alt betalt.